Nyheder fra Brandhøjbanen
På siden kan du følge med i arbejdet på Brandhøjbanen – et kig bag om banen.
onsdag den 20. maj 2026
Da Brandhøjbanen var i Tivoli
søndag den 17. maj 2026
Fredag og lørdag 15-16 maj 2026
| Arbejdet tog form i løbet af dagen, og da de var færdige, stod både lågen og et nyt topbræt klar. |
| Trinbrættet kom også på plads, så nu mangler der kun maling, før det er helt i mål. |
| Ved vandtårnet blev der samtidig gjort fremskridt. Her blev både vandpumpe og filtre færdiginstalleret, så anlægget nu er klar til drift. |
Lørdagen stod i undervisningens tegn. Det var tid til den årlige gennemgang af vores lokalinstruks, som beskriver, hvordan vi kører tog og drifter sikkert. Aleks stod for undervisningen sammen med Bjørn, og de præsenterede de forbedringer, de har arbejdet på hen over vinteren - blandt andet i vores logbøger og fejllister. Som altid sluttede dagen med den obligatoriske test, hvor alle fik bekræftet, at procedurerne stadig sidder fast.
Efter undervisningen blev arbejdet på banen genoptaget. En af dagens praktiske opgaver var udskiftningen af wiren i løftebroen til remisecontaineren - et stykke nødvendigt vedligehold, der nu er klaret.
søndag den 10. maj 2026
Søndag d. 10 maj 2026
| Jacob fik ordnet 5" / 1:10‑sporet i smøregraven. Skinnerne er nu igen forbundet til stolperne, og sporet er rettet op så godt som muligt uden at udskifte hele skinnen frem til drejeskiven. |
| Aleks og Bjørn arbejdede videre med monteringen af de nye brædder. |
| Pælene blev trukket op og placeret på ny, så hegnet nu står parallelt og mere ensartet. |
| Ulf fik slebet stort set hele hegnet og malet alt det røde. Den grønne maling måtte dog udsættes på grund af en god regnbyge. |
| Der blev også arbejdet videre med installationen af de nye vandslanger til vandtårnet. |
| Basen til det nye vandtårn er blevet svejst og malet - flot arbejde, Simon! |
lørdag den 9. maj 2026
Lørdag d. 9 maj 2026
Så kom den sidste arbejdsweekend inden sæsonstarten.
| Nicolai rangerer F7’eren og containervognene op på stationen, så sporet kan testes efter den seneste justering. |
| Alle hegnene trænger efterhånden til en kærlig hånd, så Bjørn har taget excentersliberen med og giver dem en tiltrængt omgang maling. |
| Først får overlæggeren en frisk rød farve, og derefter kommer Benjamin med den grønne maling. |
| En af boggierne bliver grundigt inspiceret af Jan, Nicolai og Simon. |
| Per har i løbet af vinteren arbejdet ihærdigt på blandt andet nye batterier til IC3’eren. De nye batterier er både kraftigere og mindre - faktisk så små, at der nu er blevet plads til to ekstra børnesæder i batterivognen. |
På stationen får vandtårnet en større ombygning af Simon. Alle rør og ventiler bliver skjult, og resultatet kommer til at blive virkelig flot. |
torsdag den 7. maj 2026
Onsdag d. 6 maj 2026
Samtidig er der blevet købt ekstra trykimprægneret træ, for hegnet skal ikke bare sættes op igen - det skal forlænges, så det fremover løber hele vejen rundt om smøregraven. Det giver både et flottere helhedsindtryk og en mere sikker indhegning.
| Bjørn arbejder i hærdigt på at få hegnet færdigt. Man kan se, at han er i sit es, når han får lov at nørkle med detaljer og skabe noget, der både er solidt og flot. |
mandag den 4. maj 2026
Arbejdsweekend 2-3 maj 2026
Sporskiftedrev og sporkontakter blev renset og testet, så nu er vi helt klar til sæsonen 2026.
Der er tidligere blevet etableret et udtræksspor bag kommandoposten, så damplokomotiver via spor 4 kan køre direkte ud på drejeskiven og bakke vognene ud til siden. Da vores tog efterhånden er så lange, var der behov for en forlængelse på den anden side af drejeskiven. Denne forlængelse er nu monteret – nu mangler vi blot at få flyttet hegnet ved klubben.
Sidste år og igen i år har vi konstateret, at vandtrykket til vandtårnet er for lavt, selvom pumpen viser 4 bar. Årsagen må være det 30 år gamle vandrør mellem vandtanken og tårnet.
søndag den 26. april 2026
Arbejdsweekend 25-26 april 2026
| Det nye kø‑system er nu klar til test, og vi ser frem til at det får sin ilddåb på årets første publikumskøredag den 31. maj. |
| Nedløbsrørene fra stationstaget ender ikke længere oven på perronen. De er nu ført under belægningen og ud mod søen. |
Smøregraven er blevet gravet ud, og de tidligere græsskråninger er væk. Det betyder, at man skal være ekstra opmærksom, så man ikke falder ned på fliserne eller skinnerne. Derfor er vi gået i gang med at sætte hegn op omkring graven, så vores mange besøgende kan færdes sikkert.
| Jan, Arne og Bjørn har kastet sig helhjertet over opgaven og arbejder ihærdigt på at få hegnet færdigt. |
fredag den 24. april 2026
22 april 2026
tirsdag den 21. april 2026
18 april 2026
Arbejdsdagen startede ved 10-tiden, hvor folk stille og roligt mødte op og inspicerede det seneste arbejde på pladsen. Formanden havde taget kage og morgenbrød med, hvilket hurtigt fik ben at gå på.
Kl. 11 startede årets første medlemsmøde, hvor der blandt andet blev talt om vores sommertræf 2026 samt sporfornyelse med skinner i rigtigt sporprofil. Der var omkring 12 fremmødte i dag.
Et større hold drog afsted for at oprette skinnerne på banen - nogle steder måske lidt for ivrigt. De kom vist cirka halvvejs rundt. Med omkring syv medlemmer i gang med sporarbejdet var det lige før, det var som at se en flok kommunale vejarbejdere, hehe.
Nogle arbejdede på rækværk til vores nye publikums-kø system, som bliver i tre rækker, hvor indgangen er forrest på perronen. Et par stykker arbejdede også på at forstærke det sekundære låsebeslag til vores gule container, hvor vi opbevarer håndredskaber og kul. Dette skyldes et nyligt indbrud, hvor tyvene slap af sted med en højtryksrenser til omkring 800 kr. -en noget lav timeløn, må man sige. Godt vi ikke har noget af større gensalgsværdi.
Én lagde de sidste fliser i smøregraven færdige og fik dem fuget. Snart er ombygningen af smøregraven helt afsluttet – sikke et syn det bliver! Nu mangler der næsten kun rækværket samt beplantning i toppen af plantestenene.
fredag den 17. april 2026
17 april 2026 om aften
Derfor var vi fredag aften tre mand, som havde planlagt at transportere de i alt 2.200 kg sten op til stationsområdet.
Kristian havde taget sit Royal Scot-damplokomotiv med til Danmark, og klokken 17 gik optændingen i gang.
Mens Royal Scot langsomt blev gjort klar til tjeneste, kunne formanden Jacob fremvise sit seneste hemmelige projekt: en rullende vogn med gasgrill ombord.
| Her ses pølsevognen og foran kan man lige ane "Rangerlynet" |
Da Royal Scot var klar, gik turen. I alt blev det til tre kørsler med Royal Scot og to med Rangerlynet for at få hentet alle stenene.
På én af turene trak Royal Scot hele 810 kg herregårdssten, eksklusiv vogne og lokomotiv.
| Her ses Royal Scot med regulatoren åbnet helt op, sikke en lyd! |
-
Arbejdsdagen startede ved 10-tiden, hvor folk stille og roligt mødte op og inspicerede det seneste arbejde på pladsen. Formanden havde taget...
-
Onsdag er gerne dagen hvor dem som er lidt op i årene mødes om formiddagen og denne onsdag var ikke en undtagelse. Det forbedret låsebeslag ...
-
Det nye kø‑system er nu klar til test, og vi ser frem til at det får sin ilddåb på årets første publikumskøredag den 31. maj. I en forårswee...
Da Brandhøjbanen var i Tivoli
Til Jernbaneugen i Tivoli i juni 1997 fremstillede Modeldampklubben et transportabelt spor - en letvægtsudgave, som passede omkring springva...